My Favorite Part of Denmark: The Untamed North

The Ironic Case of a Travel Writer Who Fears Flying

dsc_7945

(The most spectacular descent into Kathmandu, Nepal – from my trip in 2014)

(Scroll ned for dansk) A year ago, in February 2016, I flew to Edinburgh to write a couple of travel features and see my friend Ollie. It was extremely stormy in the UK, so the descent caused me (and most people onboard, I’m sure) a very, very uncomfortable 20 minutes. I felt sick for two days after that. But I didn’t expect it to stay with me as it did. I’ve flown a lot (really a lot) since Edinburgh, but something has changed. I don’t enjoy flying. And I used to love flying. I’m not afraid that the aircraft will crash, but I’m terrified that the turbulence will be as uncomfortable as last time, and for as long as it did (or worse/longer).

I’m OK to fly, say Copenhagen-Paris (short-haul), but I struggle with lang-haul like for example Copenhagen-New York. So! I want to be OK with it, which is why I saw my psychologist today. I told her how flying makes me feel claustrophobic; how, every time I’m going somewhere on a plane, I imagine the worst case of turbulence occurring on my trip; how my whole body panics just by the thought of it.

She then explained how the amygdala works, and how my body associates flying with danger, just because of that trip to Edinburgh last year. My panicky response to the unpleasant situation sort of conditions me to avoid flying because of the fear it induces. Of course, I haven’t stopped flying because of it. It’s my job, and I do love traveling. But I’m not pleased with it complicating my life so much (I’m talking sleepless nights prior to lang-haul flights). So, of course, my psychologist gave me a couple of “tools” for me to practice with prior to and during flights. It’s very simple, really, so in short I’m supposed to slow down my breathing and “center” myself. Then, as soon as I can focus my energy elsewhere, I must think “happy thoughts” – good memories, people I love, comfortable situations. No uncomfortable, crazy turbulence scenarios as I tend to for some reason. Guided meditations are good too!

I hope this helps me in march when I’m off on my next long-haul flight to the US. In the meantime, I’ll practise on my short-haul/medium-haul flights to Paris and Algarve (Portugal) next month. I’ll keep you posted on the process!


Dansk: For et år siden, i Februar 2016, fløj jeg til Edinburgh for at arbejde og for at se min ven Ollie. Det var stormvejr i Storbritanien den dag, så nedstigningen var enormt turbulent. Jeg havde stadig kvalme to dage efter. Jeg regnede dog ikke med at oplevelsen ville sætte sig i mig. Jeg har fløjet meget siden Edinburgh, men noget har ændret sig. Jeg nyder ikke at flyve, og det plejede jeg at gøre. Jeg er ikke bange for at flyet skal styrte ned, men jeg er skrækslagen for at opleve turbulens så slemt som ved nedstigningen til Edinburgh (eller værre) – og at det varer ligeså lang tid, eller længere. 

Jeg har det fint med at flyve mellem f.eks. København og Paris, men jeg kæmper virkelig med de lange flyvninger, som eksempelvis København-New York. Så! Det ville/vil jeg gøre noget ved, hvorfor jeg tog til min psykolog i dag. Jeg fortalte hende hvordan jeg får det før og under (især) de lange flyvninger; at jeg føler det klaustrofobisk; at jeg, næsten hver gang jeg skal ud og flyve, forestiller mig at den værste turbulens skal ramme os; at hele min krop panikker bare ved tanken. 

Hun forklarede derefter hvordan amygdala fungerer, og hvordan min krop associerer det at flyve med fare, simpelthen på grund af min oplevelse i Edinburg sidste år. Min panik-reaktion dengang sætter derfor ind og forsøger at stoppe mig i/få mig til at undgå samme oplevelse. Indtil videre har det ikke stoppet mig, men jeg er træt af, at det komplicerer mine rejser (søvnløse nætter forinden rejse mm…). Så min psykolog gav mig selvfølgelig et par redskaber til at arbejde med min flyskræk. Det er nogle simple ting, jeg skal gøre før og under mine flyvninger. Vejrtrækningen er i centrum. Både før og under. Særligt hvis min krop panikker – så skal jeg trække vejret roligt, for at overbevise den om, at der ikke er fare på færde. Når jeg først har fundet roen nogenlunde, skal jeg tænke beroligende tanker: gode minder, hyggelige stunder osv. Ingen ubehagelige turbulens-scenarioer, som jeg har tendens til! Guidede meditationer er også gode!

Jeg håber, dette hjælper mig når jeg i marts skal på min næste lange flyvning til USA. I mellemtiden vil jeg øve mig på mine kortere flyvninger til Paris og Algarve (Portugal) næste måned. Jeg holder jer opdaterede på processen! 

No comments yet

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My Favorite Part of Denmark: The Untamed North